Almindelige bestemmelser

1
Det lejede
1.1
Lejer får ret til at opbevare tørt gods i et angivet depotrum. Og ikke andre steder på ejendommen og grunden.
1.2
Leje og opbevaring sker på følgende vilkår.
1.3
Lejer har ingen afståelsesret og fremlejeret.
1.4
Lejer er ikke berettiget til at foretage ændringer af det lejede.
2
Det lejedes anvendelse
2.1
Det lejede må kun benyttes til oplagring af tørt gods.
2.2
Der må ikke opbevares: eksplosivt og brandfarligt gods, trykflasker, brandfarlige væsker, akkumulatorer.
2.3
Ved oplagring af maskiner skal disse være tømt for olie, benzin og lignende væsker før oplagringen. Batterier skal afmonteres elektriske apparater.
2.4
Alle former for mad, planter og let fordærvelige varer eller ildelugtende produkter må ikke oplagres. Det er ikke tilladt at opbevare dyr i det lejede. Der må ikke opbevares gods, der på anden vis er skadeligt eller miljøfarligt.
2.5
Lejer har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevare i det lejede, eller på nogen måde lade tredjemand benytte det lejede uden udlejers skriftlige tilladelse.
2.6
Lejer er erstatningsansvarlig over for tredjemand, såfremt lejers opbevaring af genstande i det lejede forårsager skade på genstande, der af tredjemand opbevares i tilstødende lejemål. Lejer er erstatningsansvarlig over for udlejer, såfremt lejers opbevaring af genstande i det lejede forårsager skade på udlejers ejendom.
3
Adgang til det lejede
3.1 Åbningstid
Lejer har alene adgang til det lejede i den af udlejer til enhver tid fastsatte åbningstid.
3.2 Ændring af åbningstid
Udlejer er uden forudgående varsel berettiget til at ændre den angivne åbningstid, herunder er udlejer berettiget til at lukke for adgang til lageret,eller lade det lejede henstå ubetjent, såfremt det i ejendommen ansatte personale skal udføre andre arbejdsopgaver.
3.3 Automatiske porte, døre samt tekniske anlæg i øvrigt Adgangen til det lejede foregår via automatisk styrede porte og døre, der betjenes af lejer ved hjælp af kode. Udlejer kan ikke gøres erstatningsansvarlig for tab eller lignende, der måtte opstå som følge af pludseligt opståede svigt i de automatiske døre og porte samt i tekniske anlæg.
3.4 Indflytning og ophold på anlægget.Ved indflytning og ophold i det lejede er lejer forpligtet til at færdiggøre indflytningen før lukketid. Ved lukketid aflåses porte og døre automatisk,og alarmanlægget kobles til.
3.5 Lejer skal altid sørge for at porte, døre og vinduer mv. Er lukket og låst, når bygningen forlades.
4
Forsikring af det opbevarede
4.1 De opbevarede effekter er ikke omfattet af en af udlejer tegnet forsikring. Lejer må derfor søge afklaret med eget forsikringsselskab, om effekterne er omfattet af en af lejer tegnet forsikring.
5
Færdsel og adfærd på ejendommens område
5.1 Det er ikke tilladt at medbringe hunde eller andre dyr i det lejede eller på ejendommens område. Ydermere er rygning og brug af rusmidler strengt forbudt på ejendommens område.
5.2 Efterladte effekter
Ifølge brandforebyggelses regulativ må der under ingen omstændigheder efterlades effekter i gangarealer, vindfang eller udendørs på anlægget.Indbo, varer eller andre effekter, der henstår i det lejede efter lejers fraflytning,vil blive fjernet på lejers bekostning.
6
Lejens betaling og regulering
6.1 Betaling af leje
Lejen betales månedsvis forud. Lejen forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Der bliver ikke fremsendt særskilte lejeopkrævninger. Lejer er forpligtet til at indbetale lejebeløbet ved forfald, uanset om lejer har modtaget opkrævning. Manglende eller forsinket betaling medfører, at adgangen til det lejede bliver spærret. Spærringen udløser et gebyr på kr. 100,- der forfalder til betaling ved genetablering af adgangen til det lejede. Hvis lejen ikke tilmeldes automatisk PBS overførelse pålægges et faktureringsgebyr.
6.2 Ved for sen betaling beregnes der morarente med 5 % af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned. Såfremt det skyldige beløb overdrages til inkasso, er lejer forpligtet til at afholde alle omkostninger i forbindelse med dette.
6.3 Regulering af lejen
Hvert år den 1. januar reguleres den til enhver tid gældende leje svarende til den procentvise stigning nettoprisindekset har undergået fra 1. oktober året før til den 1. oktober i reguleringsåret, dog minimum 3 %.
7
Lejers misligholdelse
7.1 Er lejen forsinket mere end 10 dage, har udlejer ret til at forhindre lejers adgang til det lejede. Desuden har udlejer ret til som følge af lejerestance, efter forudgående varsel, at opsige lejemålet. Såfremt lejemålet opsiges eller ophæves af udlejer, er lejer forpligtet til at betale leje indtil det lejede er tømt, ryddet og rengjort samt afleveret uaflåst
7.2 I tilfælde af lejers misligholdelse af nærværende lejeaftale har udlejer tilbageholdelsesret i genstande, der på misligholdelsestidspunktet opbevares. Tilbageholdelsesretten udøves til sikkerhed for dækning af ethvert krav udlejer må have mod lejer, samt rimelige omkostninger som udlejer kan have i forbindelse med lejers misligholdelse. Effekter der opbevares i det lejede på tidspunkt for udlejers spærring af rummet, er overgivet til udlejer i håndpant til sikkerhed for ethvert krav udlejer måtte have mod lejer.
7.3 Lejer meddeler udlejer uigenkaldelig fuldmagt til bedst muligt jf. 7.4 at bortsælge de i lejemålets værende ting på tidspunktet for udlejers spærring
af det lejede jf. 7.2. Et eventuelt beløb fra salget bruges til at dække ethvert krav, udlejer måtte have mod lejer.
7.4 Udlejers udøvelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagten er betinget af, at den skyldige leje på trods af skriftligt påkrav ikke er indbetalt
inden udløbet af den påkrævet fastsatte betalingsfrist samt at udlejer
efter betalingsfristens udløb med mindst 3 ugers forudgående varsel har givet lejer meddelelse om, at lejers effekter vil blive bortsolgt med mindre enhver forfalden ydelse i lejeforholdet er udlignet.
8
Opsigelse
8.1 Lejeraftalen skal fra lejers side opsiges skriftligt senest den 15. i en måned til ophør ved udgangen af en kalendermåned.
8.2 Udlejers opsigelse
Udlejer kan opsige lejemålet med seks måneders forudgående skriftlig
varsel til den første i en måned.
9
Aflevering og fraflytning af lejemålet
9.1 Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres ryddet og rengjort i samme stand som ved overtagelsen. Såfremt det lejede på ophørstidspunktet ikke forefindes i den stand, som er angivet ovenfor, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er endvidere pligtig til at betale leje i istandsættelsesperioden.
9.2 Lejer er forpligtet til rydde lejemålet samt rengøre dette ved aftalens ophør. Såfremt lejer ikke senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen har opfyldt
denne forpligtelse er udlejer berettiget til at tømme og rengøre det lejede for lejers regning. Lejer er forpligtet til at betale de faktisk afholdte udgifter i forbindelse hermed, dog minimum 300,- kr. Udlejer vælger i hvilket omfang det efterladte skal bortskaffes. Er lejemålet ikke fraflyttet på aftalte fraflytningsdag, påhviler det lejer at betale udlejer for hele den kommende måned.
10
Udlejers ansvar og adgang til det lejede
10.1 Udlejers ansvar
Opbevaring i det lejede sker for lejers regning og risiko. Udlejer er ikke ansvarlig for, om lejer får tab, der måtte opstå som følge af, at lejers opbevarede genstande bliver beskadiget ved brand, tyveri, skadedyrsangreb, vandskade, hærværk m.v. Lejer er forpligtet til, i det omfang lejer skønner det fornødent, selv at drage omsorg for tegning af de nødvendige forsikringer jf. § 4.
10.2 Udlejers adgang til det lejede
Udlejer eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i henhold til salgsfuldmagt ved lejers misligholdelse, jf. § 7. Udlejer har ligeledes ret til adgang til det lejede efter 8 dages forudgående skriftligt varsel over for lejer med henblik på eftersyn, reparation, vedligeholdelse mv. af det lejede.
11
Bestemmelser og henvisninger i øvrigt
11.1 Adresseændringer og ændring af telefonnumre, mailadresser m.v. skal straks meddeles til udlejer. Meddelelser, som udlejer sender til den seneste af lejers oplyste adresse, er altid bindende for lejer.
11.2 Det er forbudt at fjerne transportvogne fra ejendommens område
11.3 Hunde og dyr må ikke medbringes i det lejede eller på det øvrige område